Få fuld adgang med UFC Fight Pass

For at kunne se de største kampe i UFC, er det nødvendigt med et Viaplay Total abonnement. Viaplay er således de eneste udbydere i Danmark, der har rettigheder til at vise UFC. For at få den fulde oplevelse, anbefaler vi derudover, at du også får et UFC Fight Pass abonnement.

UFC Fight Pass er en streamingtjeneste fra UFC, hvor du kan se en masse kampsport relateret indhold. Der vil i sagens natur være masser af indhold med UFC, men også fra andre forbund inden for MMA, samt andre kampsportsgrene som boksning og bjj.

Hvilke fordele er der ved UFC Fight Pass

En af de store fordele ved UFC Fight Pass er muligheden for at se prelims kampe, ved alle de mange UFC stævner året rundt. Dette er en stor fordel for os danskere, da Viaplay kun viser kampe fra hovedkortet. Med UFC Fight Pass, kombineret med et Viaplay Total abonnement, bliver det altså muligt, at se alle kampe fra de mange UFC stævner.

Derudover kan du med UFC Fight Pass også se alle tidligere kampe i UFC, der ligger frit tilgængelige på ufcfightpass.com. Det er samtidig her, at du kan se alle prelims kampe, så snart du har tilmeldt dig.

I tillæg til prelims kampe og alle tidligere kampe, som kan ses med UFC Fight Pass, så vil du også få adgang til meget andet indhold. Meget af dette indhold vil være unikt, og kun blive vist på UFC Fight Pass. Ønsker du den fulde oplevelse fra UFC, så er UFC Fight Pass altså næsten et must.

Hvad koster UFC Fight Pass

Prisen på et UFC Fight Pass abonnement er ikke så galt. UFC Fight Pass koster 9,99$/md., hvilket i danske priser svarer til under 100 kr./md. Med tanke på de mange gode fordele der følger med UFC Fight Pass, så synes vi selv det er penge rigtig godt givet ud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.