Aleksandar Rakic slår Anthony Smith efter total dominans

Aleksandar Rakic slår Anthony Smith efter total dominans

Aleksandar Rakic besejrede Anthony Smith efter at have domineret kampens tre omgange fra start til slut.

Dermed kan han nu se frem til en placering i UFC’s light heavyweight division, og frem til store kampe mod resten af kæmperne i top 5, der lige nu kæmper om det ledige bælte i divisionen.

Sejren blev grundlagt via tidlige calf-kicks i første omgang, der efter gentagne træffere sendte Smith til gulvet.

Herfra dominerede Rakic fuldstændig Anthony Smith, der aldrig fandt ind i kampen. Med solid wrestling holdte Rakic Anthony Smith på gulvet i stort set hele første omgang.

Kampbilledet skiftede ikke i anden omgang. Smith forsøgte med sit eget takedown, men Rakic’s overlegne fysik gjorde at det var Smith der fandt sig selv med ryggen mod gulvet.

Endnu engang dominerede Rakic omgangen ud, via solid wrestling og ground and pound.

UFC nummerpige

Tredje omgang var nærmest en tro kopi af den anden, med Rakic i den dominerende position på gulvet.

Tre sikre omgange på point, men man kan måske undre sig over at Rakic ikke gik mere efter at få afsluttet kampen. Specielt i tredje omgang lignede det at han havde mulighederne, men valgte at blive på gulvet med Smith, hvorfra det aldrig rigtig blev farligt.

Sejren kan der dog ikke indvendes noget mod, og Rakic kan nu se frem til spændende opgør i den nærmeste fremtid.

For Anthony Smith har karrieren taget noget af en drejning, der gik fra titelkamp mod Jon Jones og efterfølgende sejr over Alexander Gufstafsson, til nu at have tabt to kampe i streg.

Share on facebook
Facebook
Share on google
Google+
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn
Share on pinterest
Pinterest