Blaydes vs. Lewis: Derrick “The Black Beast” Lewis

Blaydes vs. Lewis: Derrick "The Black Beast" Lewis

En af de absolut hårdeste punchere i UFC skal i nat på kamp, når Derrick “The Black Beast” Lewis møder Curtis Blaydes på main event.

Kampen mellem de to er et opgør i toppen af heavyweight divisionen, hvor vinderen står med gode muligheder for en titelkamp i løbet af 2021.

Lewis kommer ind til opgøret som nr. 4 på ranglisten, kun overgået af Jairzinho Rozenstruik, Curtis Blaydes, Francis Ngannou, og selvfølgelig mesteren Stipe Miocic. Dertil er Jon Jones ny i heavyweight, og det bliver spændende at se hvor han passer ind i det billede.

Næste titelkamp ligner et opgør mellem mesteren Miocic og Francis Ngannou, hvis ikke Jon Jones da kommer ind fra sidelinjen og får opgøret mod Miocic foran Ngannou.

Når den kabale en gang er gået op, er det her muligheden for vinderen af nattens main event kommer i spil.

Vinder Derrick Lewis opgøret kan han muligvis se frem til et opgør mod Ngannou, som han tidligere har besejret i karrieren, og som på det tidspunkt meget vel kan være i besiddelse af bæltet.

Det er derfor et vigtigt opgør for Lewis, der har brug for sejren hvis han igen vil stå med chancen for at vinde et UFC bælte. Det har han prøvet en gang tidligere i karrieren, i kamp om titlen mod Daniel Cormier, som dog vandt en sikker sejr.

Netop opgøret mod Cormier er interessant, da Lewis i Blaydes møder en kæmper der minder meget i stil om Cormier. Helt sikkert er det at Lewis skal vise en bedre udgave af sig selv end han gjorde i opgøret mod Cormier, hvis han skal have noget positivt med fra kampen mod Blaydes.

Curtis Blaydes vs. Derrick Lewis

Lewis kommer ind til opgøret mod Blaydes som en klar underdog, hvor eksperter og bookmakere uden tvivl har kigget på Derrick Lewis evner i wrestling og på gulvet, kontra de evner som Blaydes besidder.

Dertil har de helt sikkert også kigget på Lewis og hans gastank, som man godt kan tillade sig at stille spørgsmåltegn ved. Se eksempelvis hans kamp mod Cormier, hvor Lewis hurtigt gassede ud på gulvet.

At undgå at ende på gulvet bliver nærmest altafgørende for Lewis chancer i opgøret mod Blaydes, der er divisionens klart bedste wrestler, specielt nu hvor Cormier er gået på pension.

Heldigvis for Lewis har hans udvikling været positiv, både hvad angår hans defensive evner i wrestling og kamp på gulvet, samt at det ligner han har forbedret sin cardio.

Formår Lewis at holde sig oprejst, ser hans chancer for sejr i opgøret dog helt anderledes ud.

Det gør de ikke mindst set i lyset af den power som Lewis besidder, og som indtil videre har sikret ham 19 sejre før tid, ud af 24 sejre.

Med en kamp over fem omgange er det svært at forestille sig at kampen ikke slutter før tid, dels med tanke på at kampen foregår i heavyweight, men også på de to kæmperes rekordlister, som er fyldt med knockouts.

Om Lewis har hvad der skal til for at holde kampe stående, og derfra at vinde kampen mod Blaydes, får vi svaret på i nat ved UFC Fight Night: Blaydes vs. Lewis.

Kampen kan som altid ses direkte på Viaplay. Kampen kan ses fra kl. 04.00 natten til søndag.

Share on facebook
Facebook
Share on google
Google+
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn
Share on pinterest
Pinterest