Felder vs. dos Anjos: Rafael dos Anjos

Makhachev vs. dos Anjos: Rafael dos Anjos

Der var engang hvor Rafael dos Anjos var anset som en af de bedste kæmpere i UFC. Det var dengang hvor han slog store navne som Donal Cerrone, Nate Diaz, Benson Henderson og Anthony Pettis.

Sejren over Pettis sikrede tilmed dos Anjos UFC’s lightweight titel, en titel han senere forsvarede med endnu en sejr over Donald Cerrone. Det bælte blev dog hurtigt taget fra ham igen, da Eddie Alvarez knockoutede ham i første omgang.

Det tabte bælte fulgte dos Anjos op med endnu et nederlag til Tony Ferguson, og selv om han efterfølgende formåede at vinde tre sejre på stribe over blandt andet Neil Magny og Robbie Lawler, er gassen siden da røget lidt af ballonen for brasilianeren.

Fire nederlag i de seneste fem kampe lyder statistikken på, men med til historien hører det niveau af modstand han har mødt. I de seneste fem kampe har han nederlag til Colby Covington, Kamaru Usman, Leon Edwards og Michael Chiesa.

Kun sejren over Kevin Lee tæller positivt, og det giver måske et billede af en kæmper der måske kan siges at være ovre sin storhedstid.

Paul Felder vs. Rafael dos Anjos

At man er ovre sin storhedstid betyder dog langt fra at man er færdig med at præstere på aller højeste niveau.

Der er ingen tvivl om at dos Anjos stadig er en kæmpe udfordring for langt de fleste kæmpere der befinder sig i vægtklasserne omkring lightweight og welterweight.

I weekenden kæmper dos Anjos i den mindre vægtklasse lightweight, hvor han oprindeligt stod til at skulle kæmpe mod Islam Makhachev. Makhachev er dog udgået, og ind er kommet Paul Felder som erstatning.

Opgøret mod Felder er en spændende udfordring for dos Anjos der med en sejr, og med efterfølgende gode præstationer, og via sit gode navn i UFC, hurtigt kan blive en del af feltet af de kæmpere der skal udfordre om bæltet.

En sejr over Felder vil nemlig sikre ham en fremtidig kamp mod en af de bedre rangerede kæmpere i lightweight, og med endnu en sejr kan dos Anjos meget hurtigt blive en del af den absolutte top i divisionen.

Share on facebook
Facebook
Share on google
Google+
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn
Share on pinterest
Pinterest