Gør Conor Mcgregor comeback i bokseringen?

Hver gang Conor Mcgregor siger noget, eller som i tilfældet her, skriver et tweet, så skaber det mere end bare almindelig interesse. Conor Mcgregor er nemlig et af, hvis ikke, det mest genkendelige navn i UFC, og derfor var der da også mange der sukkede oven på nyheden om at McGregor endnu engang annoncerede sit karriere stop.

For dem der har savnet at se McGregor gøre hvad han gør bedst (og nej, vi hentyder ikke til hans trash-talk), så kan der dog være aldeles gode nyheder på vej.

Den 32-årige irske kæmper annoncerede ellers for et par måneder siden sit karrierestop, efter han tilbage i januar gjorde comeback mod Donald Cerrone. Dengang gjorde han comeback efter hans foregående karrierestop der kom oven på nederlaget til Khabib Nurmagomedov.

Men for nylig skrev Mcgregor et mystisk tweet med ordlyden ‘I accept’. Hvad han accepterede stod der intet om, men for en fighter plejer det som regel at være accepten af en udfordring.

Derfra gik snakken ellers. Hvilken udfordring havde McGregor accepteret?

Nogle mente det kunne være den unge svenske komet Khamzat Chimaev, der i dagene op til havde været ude med riven over for McGregor, heriblandt UFC præsident Dana White, og Chimaev selv, der svarede på McGregor’s tweet med et ‘Beg me’.

Smart af Chimaev, der brugte et af Mcgregor’s egne efterhånden legendariske citater imod ham selv.

Måske derfor følte Mcgregor sig nødsaget til at specificere hvad han mente, og hvem han i virkeligheden hentydede til. Kort efter udsendte han ihvertfald endnu et tweet med samme ordlyd, ‘I accept’, dog denne gang på filipinsk.

Det gjorde ikke noget for at mindske interessen, tværtimod. For hvem er det nu der kæmper ud fra Filipinerne, som kunne være interessant for McGregor? Når ja, det er jo såmænd bare en vis Manny Pacquiao.

Og så var historien ellers klar: Conor McGregor gør comeback i bokseringen mod Manny Pacquiao.

At en mulig kamp mellem McGregor og Pacquiao overhovedet kan være på tegnebrættet, og at McGregor i så fald skal kæmpe i en boksering, bør dog ikke være den store overraskelse. Tilbage i 2017 var han således også at finde i en boksering, i en kamp mod bokselegenden Floyd Mayweather, en kamp han tabte.

McGregor har da også tidligere i karrieren i et interview med Ariel Helwani hintet om at et opgør med Pacquiao har været diskuteret, men at det af den ene eller anden årsag aldrig blev til mere end en diskussion imellem parterne.

Det kan det til gengæld vise sig at blive denne gang. En kamp mellem de to super stjerner vil uden tvivl være en af årets aller største begivenheder, og en kamp som vi her på Mainevents, på trods af at være et medie dedikeret til mma og UFC, alligevel finder så interessant at det vil være en del af vores nyheds feed, i takt med at et potentielt opgør rykker nærmere.

McGregor har i sin professionelle mma karriere kæmpet 26 kampe, med 22 sejre og 4 nederlag til følge. Han var den første i UFC’s historie til at holde to bælter samtidig i to forskellige vægtklasser, da han var mester i både fjervægt og letvægt.

Husk at selvom McGregor ikke kæmper for tiden, så fortsætter UFC ufortrødent. Det gør de således også i weekenden, hvor der er masser af spændende opgør på programmet. Du kan læse mere om weekendens UFC event lige her.

Seneste UFC nyheder

Share on facebook
Facebook
Share on google
Google+
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn
Share on pinterest
Pinterest