UFC 254: Fokus på udvalgte kampe

Bruce Buffer

UFC 254: Nurmagomedov vs. Gaethje byder udover de to storkampe på main og co-main event på flere andre opgør det er værd at holde ekstra øje med.

Vi har derfor taget et kig på nogle af de opgør som du finder på weekendens fight card, hvilket drejer sig om to opgør på main card, samt to opgør på prelims.

Alexander Volkov vs. Walt Harris | Heavyweight

Et interessant opgør mellem to kæmpere i heavyweight divisionen, som begge har brug for en sejr for at holde sig i den bedre halvdel af top 15.

Volkov kommer fra et nederlag til Curtis Blaydes, i et opgør hvor han faktisk gjorde en overraskende god figur mod et dårligt matchup.

Walt Harris var tilbage i kamp for første gang siden hans datters tragiske død, da han tabte til Alistair Overeem tilbage i maj, en kamp hans ellers var tæt på at afslutte i første omgang.

Et opgør mellem to kæmpere der gerne vil holde kampen stående hvorfra de kan bruge deres striking evner, så vær ikke overrasket hvis opgøret afsluttes før tid via KO.

Magomed Ankalaev vs. Ion Cutelaba | Light heavyweight

Historien om dette light heavyweight opgør tager sin begyndelse tilbage i februar, hvor Ankalaev og Cutelaba mødte hinanden for første gang.

Den kamp vandt Ankalaev efter blot 38 sekunder, efter at have ramt Cutelaba med en række slag, som efterfølgende fik Cutelaba til at fake at han var hårdt ramt – noget som kampdommeren hoppede på, og derfor stoppede kampen.

En mærkværdig situation, og en rematch var dog også hurtigt på plads, men selvom rematchen nu har været booket af flere omgange, er den gang på gang blevet aflyst.

Siden deres første opgør har det været en del spændinger mellem de to, så nu er der bare tilbage at håbe på at rematchen mellem Ankalaev og Cutelaba endelig kan blive en realitet, og bliver den det, kan vi meget vel få en eksplosiv affære at se.

Forhåbentlig kan opgøret blive lige så underholdende som deres første opgør, dog uden den kontroversielle afslutning.s

Stefan Struve vs. Tai Tuivasa | Heavyweight

Et opgør i heavyweight mellem to kæmpere som bestemt ikke har tur i den, og som håber at komme tilbage på sporet i weekenden med en sejr.

Struve, der efterhånden har en lang karriere bag sig i UFC, har tabt fire af sine seneste fem, imen Tuivasa har tabt sine seneste tre, efter at være startet forrygende ud i UFC med tre sejre på stribe.

At de to kæmpere har tabt en pæn portion kampe den seneste tid, skal dog ikke tage deres potentielle niveau fra dem.

I tilfældet Struve kan man måske godt så småt begynde at spekulere i hvorvidt hans fremtid fortsat ligger i UFC, hvis han bliver ved med at tabe.

Med Tuivasa forholder det sig lidt anderledes, da han med sine 27 år fortsat har et stort udviklings potentiale. Tuivasas problem ligger nok mere i hvordan han agerer uden for buret, hvor han udadtil lever et liv der ikke umiddelbart er foreneligt med en professionel tilværelse i UFC.

I weekenden får han, og Struve, muligheden for at bevise de stadig hører til i verdens førende kampsports organisation når de mødes som en del af prelims.

Alex Oliveira vs. Shavkat Takhmonov | Welterweight

Hvis man er vild med kampsport så er dette opgør et must-see. Et klassisk opgør mellem erfaren kæmper i Oliveira der møder en ubesejret debutant Takhmonov, for på den måde lynhurtigt at få et svar på god Takhmonov egentlig er.

På den måde kan man godt se Alex Oliveira som lidt af en gate-keeper for welterweight divisionen, men tag ikke fejl af hans evner.

Siden nederlaget til danske Nicolas Dalby har Oliveira kæmpet to gange med stærke præstationer og sejre til følge, så det ligner en Oliveira tilbage i den form vi kender ham bedst.

Spændende bliver det også at se, som skrevet ovenfor, hvor god Takhmonov er, og om vi potentielt står overfor for en fremtidig top kæmper i UFC.

I weekenden får vi svaret i hvad vi forventer bliver et vildt opgør mellem to kæmpere som med en sejr kan tage et stort skridt frem mod en placering i top 15.

Seneste nyheder

Share on facebook
Facebook
Share on google
Google+
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn
Share on pinterest
Pinterest