UFC 254: Whittaker vs. Cannonier

UFC 254: Whittaker vs. Cannonier

Co-main event ved UFC 254 er et fantastisk opgør mellem nr. 1 og 2 i middleweight divisionen, Robert Whittaker og Jared Cannonier, og er samtidig er en direkte duel om at møde divisionens mester Israel Adesanya.

Robert Whittaker kommer fra en imponerende sejr over Darren Till tilbage i juli, inden han før det tabte sit bælte til nuværende mester Adesanya tilbage i oktober 2019, et bælte han med en sejr over Cannonier håber at få chancen for at vinde tilbage.

Det er noget længere siden vi sidst så Jared Cannonier i kamp, hvor vi skal helt tilbage til september 2019 hvor han besejrede Jack Hermansson i København.

Det var samtidig hans tredje sejr i lige så mange kampe i middleweight divisionen, og med en sejr over Whittaker vil han stå med rigtig gode muligheder for at stå i en titelkamp næste gang han skal i kamp.

Selv om intet er givet, så ligner det altså umiddelbart at vinderen mellem Robert Whittaker og Jared Cannonier får en titelkamp mod middleweight mester Israel Adesanya.

Uanset har vi helt sikkert et topopgør i vente når Whittaker og Cannonier mødes på co-main event.

Robert Whittaker

Tidligere UFC middleweight mester tabte sit bælte sidste år, tog sig derefter en pause fra mma, og vendte sidenhen tilbage i juli med en fremragende præstation der sikrede ham sejren over Darren Till.

Nu mangler med stor sandsynlig kun en enkelt sejr mere, før at Whittaker får muligheden for at revanchere sit nederlag til Adesanya og tage sit bælte tilbage.

Robert Whittaker har en professionel rekordliste på 21-5 (9 KO, 5 sub, 7 dec), og har vundet 10 af sine seneste 11 UFC kampe.

Blandt de største sejre i karrieren tæller to sejre over Yoel Romero, samt sejre over Ronaldo Souza, Derek Brunson, Brad Tavares, Uriah Hall og senest Darren Till.

Jared Cannonier

To nederlag i light heavyweight divisionen til henholdsvis Jan Blachowicz og Dominick Reyes gjorde at Jared Cannonier tog en tur ned i middleweight divisionen.

Det har vist sig at være en formidabel beslutning, da Cannonier siden da har vundet tre kamp i streg, som tilmed alle er blevet vundet før tid.

Sejre i middleweight over David Branch, Anderson Silva og senest Jack Hermansson, har bragt Cannonier helt tæt på det ypperste man kan opnå indenfor professionel kampsport – et UFC bælte.

Det kræver dog i første omgang en sejr over Robert Whittaker, inden en kæmpe opgave venter i mesteren Israel Adesanya.

Cannonier er 13-4 (9 KO, 2 sub, 2 dec) i sin professionelle karriere, og har vundet alle sine tre kampe før tid siden han rykkede ned i middleweight divisionen.

Største sejre på rekordlisten er sejre over Anderson Silva, Jack Hermansson og Ion Cutelaba.

Kampen mellem Robert Whittaker og Jared Cannonier kan ses som en del af UFC 254, som afholdes natten til søndag den 25. oktober dansk tid.

UFC 254: Nurmagomedov vs. Gaethje kan som altid ses direkte på Viaplay.

Seneste nyheder

Share on facebook
Facebook
Share on google
Google+
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn
Share on pinterest
Pinterest