UFC 255: Deiveson “God of War” Figueiredo

UFC 255: Deiveson "God of War" Figueiredo

Den forsvarende mester Deiveson Figueiredo ligner en kæmper der har potentialet til at forsvare sit bælte i rigtig lang tid.

19 sejre og 1 nederlag lyder rekordlisten på, med det enlige nederlag i en decision til Jussier Formga.

Ellers har den brasilianske kæmper gjort rent bord i sin karriere, hvor sejre over Alexandre Pantoja, Tim Elliott og selvfølgelig de to sejre over Joseph Benavidez der sikrede ham bæltet i flyweight, står som de største i karrieren.

Med sin anden sejr over Benavidez tog Figueiredo endegyldigt det ledige bælte, som den forhenværende mester Henry Cejudo havde efterladt efter sit karriere stop.

I nat gælder det så det første forsvar af bæltet, når mesteren med det for sportsgrenen geniale nickname “God of War” møder udfordreren Alex Perez.

Deiveson Figueiredo vs. Alex Perez

Figueiredo kommer ind til opgøret som den store favorit hos eksperter og bookmakerne, og har man set ham kæmpe forstår man hvorfor.

Store kvaliteter i striking, med en power der kan slukke lyset hos alle og enhver i divisionen, og læg dertil et sort bælte i bjj og et kæmpe arsenal af submisisons, og du har at gøre med en komplet kæmper.

En beskrivelse som komplet kæmper passer da også rigtig godt på Figueiredo, der med tanke på netop de komplette kvaliteter, ligner en mester der kan forsvare sit bælte i mange år frem.

Slår han Perez vil han have besejret tre af kæmperne i top 5, hvor kun Brandon Moreno og Askar Askarov vil stå tilbage.

Først gælder det dog Perez, og selvom Figueiredo er udråbt som storfavorit, så skal man ikke tage det for givet at han med lethed vinder opgøret.

Perez er en stærk kæmper der har kvaliteterne til at gøre livet surt for enhver i divisionen, selv mod så dygtig en kæmper som Figueiredo.

Når det er sagt, så skal der ikke være tvivl om at hvis Figueiredo fortsætter i samme stil som man så ham i opgørene mod Benavidez, så skal meget gå galt hvis han ikke fortsat skal kunne kalde sig flyweight mester når opgøret med Perez er overstået.

UFC 255: Figueiredo vs. Perez kan ses direkte på Viaplay fra kl. 00.30 natten til søndag.

Share on facebook
Facebook
Share on google
Google+
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn
Share on pinterest
Pinterest