UFC 255: Optakt

Bruce Buffer

I nat går det løs ved UFC 255 med to titelkampe, og selvfølgelig danske Nicolas Dalby i aktion.

Nicolas Dalby kæmper som en del af prelims, imens det første titelopgør findes på co-main event og står mellem forsvarende flyweight mester Valentina Shevchenko og Jennifer Maia.

Det andet titelopgør finder vi på main event, når den forsvarende flyweight mester Deiveson Figueiredo møder Alex Perez.

Daniel Rodriguez vs. Nicolas Dalby

Nicolas Dalby kommer på en hård opgave når han i nat går i kamp for at møde Daniel Rodriguez, der har vundet alle sine tre UFC kampe.

Omvendt betyder det også at Dalby får muligheden for at få en god sejr, som er blevet ekstra vigtig ovenpå præstationen i opgøret mod Jesse Ronson.

Den kamp tabte Dalby via submission, men siden da er nederlaget blevet slettet fra rekordlisten da Jesse Ronson er blevet testet positiv for doping.

Det ser helt sikkert bedre ud på rekordlisten, men fjerner ikke selve præstationen, noget som Dalby skal gøre bedre hvis han vil ende med sejren over Rodriguez.

Rodriguez kommer ind til opgøret med en sejrs stime på ni kampe, og en samlet rekordliste på 13-1. Heraf er syv vundet på KO, og fire er kommet via submission. Det ligner altså en svær opgave for Dalby.

Dalby har dog før i karrieren vist at han er aller bedst under pres, som man så det i en tredje og afgørende omgang mod Darren Till, og som man også har set i hans tid med titelkampe i Cage Warriors og ikke mindst UFC returen i København.

Kom så Dalby!

Valentina Shevchenko vs. Jennifer Maia

Nattens første titelopgør står i kvindernes flyweight divsion, og er et opgør mellem forsvarende mester Valentina Shevchenko og udfordreren Jennifer Maia.

På forhånd er Maia ikke levnet de store chancer, og hun er da også på en ekstrem svær opgave mod en af UFC’s aller bedste tekniske kæmpere.

Maia skal før eller siden forsøge at få kampen på gulvet, men selv her besidder Shevchenko store kvaliteter, så spørgsmålet er om det er nok selv hvis hun skulle lykkedes med det.

Spørgsmålet er også om Maia overhovedet kommer i nærheden af at lukke distancen til Shevchenko, der simpelthen har så store kvaliteter i sin striking og sit fodarbejde.

Det ligner en klar sejr til Shevchenko på papiret, og et godt bud er at hun vinder kampen før tid. Skulle det ske kunne det meget vel komme via KO/TKO.

Deiveson Figueiredo vs. Alex Perez

Deiveson Figueiredo forsvarer sit flyweight bælte for første gang, siden han ad to omgange vandt det med to sejre over Benavidez.

Det første forsvar bliver imod udfordreren Alex Perez der kommer ind til opgøret som nr. 4 på ranglisten, og med tre sejre i sine seneste tre opgør.

Figueiredo er på forhånd udråbt til storfavorit, og han lignede da også en kæmper der bliver nærmest umulig at besejre i flyweight, da han i juli slog Joseph Benavidez i en ren magtdemonstration.

Netop Benavidez er den seneste til at besejre udfordreren til nattens main event, og Perez skal med garanti finde et højere niveau frem end den aften, hvis han skal have en chance for at tage bæltet fra Figueiredo.

Det har dog set godt ud for Perez siden nederlaget til Benavidez, hvor han siden har vundet tre sejre i træk, senest med TKO sejren over Jussier Formiga.

Om Perez har hvad der skal til for at slå Figueiredo, eller om den brasilianske mester fortsætter sin dominans får vi svaret på i nat ved UFC 255.

UFC 255 kan ses på Viaplay fra kl. 00.30.

Share on facebook
Facebook
Share on google
Google+
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn
Share on pinterest
Pinterest