UFC 267

UFC 267: Petr Yan ny interim mester

Den tidligere mester i bantamvægt Petr Yan er ny interim mester i bantamvægt, da han vandt på dommerstemmer over Cory Sandhagen efter 5 vilde omgange.

Sejren var fuldt fortjent, noget som Sandhagen med stor sportsmanship indrømmede efter kampen, men det skal ikke tage noget fra Sandhagen’s egen præstation. Kampen var nemlig tæt og konkurrencedygtig helt til sidste sekund, og kampen bør helt klart være en kandidat til Fight of the Year.

Næste opgør for Petr Yan bliver mod den nuværende mester Aljamain Sterling, som Petr Yan i sin forrige kamp tabte bæltet til. Med til den historie hører dog, at Petr Yan blev, med rette, diskvalificeret for et ulovligt knæ, men at han op indtil det punkt var i total dominans og kontrol.

Kampen mellem Yan og Sandhagen var egentlig også tiltænkt at være en rematch mellem Yan og Sterling, men Sterling måtte melde fra grundet skader, og derfor blev kampen i stedet en kamp om interim bæltet mellem Petr Yan og Cory Sandhagen.

Kampen var den ene af to titelopgør ved UFC 267. Du kan læse mere om aftenens anden titelkamp mellem forsvarende letsværvægtsmester Jan Blachowicz og Glover Teixeira her.